Folketeatrets forestillinger (alle)

Folketeatrets forestillinger på turné og i Nørregade i København

0.-4. klasse

Tamme tigre findes ikke
Af Frk. Fracasos kompagni (7-11 år)
Nørregade, Snoreloftet 25.10.17 – 12.11.17 

Med: Anna Panduro og Maja Skovhus Rehøj

Kan cirkusprinsesser også tæmme tigre? I denne herligt fabulerende og musiske cirkuskomedie kan de! Det er den (næsten) sande røverhistorie om en forældreløs pige og hendes fantastiske og finurlige vej til at blive den legendariske tigerdressør, Mable.

Se spilledatoer i Nørregade og læs mere om forestillingen her

Fra 6 år samt voksne

Peter Pan
Nørregade, Store Scene, 12.10.17 – 03.12.17
Turné, 01.02.18 – 11.04.18

Med bl.a.: Michael Slebsager, Mille Gori, Lars Bom, Kristian Boland, Anne Vester Høyer, Christel Stjernebjerg, Ole Boisen, Stina Mølgaard, Ene Øster Bendtsen, Hanne Gjerstad Henrichsen

De fleste børn glæder sig til at blive voksne, men Peter Pan er ikke som de fleste børn. Som spæd faldt han ud af barnevognen, og nu lever han på Ønskeøen sammen med De glemte børn. På Ønskeøen hersker fantasien og den evige barndom. Peter flyver af og til hjem til Wendy og hendes brødre, John og Michael. En aften bliver Peter opdaget af Wendy, og han lokker hende til at tage med til Ønskeøen. Det bliver et uforglemmeligt eventyr for dem alle.

Se turnéspillesteder og spilledatoer på turné og i Nørregade og læs mere om forestillingen her

  1. & 9. kl., gymnasiale uddannelser samt voksne

4EVER
Af Opgang2 (14+ år)
Nørregade, Snoreloftet, 14.03.18-17.03.18

Med: Chardi Abdul-Karim og Nikolaj Rosengreen

Kan man bryde ud af sin skæbnebestemte løbebane? Eller varer nogle venskaber for evigt? 4EVER er den Reumert-vindende rå musikalske teaterfortælling for unge om livsvalg, loyalitet og de omkostninger, der følger med ubrydeligt venskab.

Se spilledatoer i Nørregade og læs mere om forestillingen her
Fag: Dansk


Komedien hvor alt går galt
Turné, 21.09.17 – 21.11.17

Med bl.a.: Troels Malling, Gordon Kennedy, Jakob Højlev Jørgensen, Jesper Riefensthal, Kristian Holm Joensen, Patricia Schumann, Marie Mondrup og Peter Schlie Hansen

Vi advarer: Der er risiko for, at du græder af grin, for sjældent har man set noget så rablende og hjælpeløst udført. En ambitiøs amatørteatergruppe kaster sig ud i et spil om et mordmysterie i bedste Agatha Christie-stil, men de har desværre ikke styr på ret meget andet end spilleglæden. Scenografien lever sit eget liv, rekvisitterne er aldrig hvor de skal være, replikkerne falder ikke til tiden, men til gengæld snubler de glade amatører over møbler og medspillere og hele tiden på det forkerte tidspunkt.

Se turnéspillesteder og spilledatoer på turné og læs mere om forestillingen her
Fag: Drama

Liva
Nørregade, Hippodromen, 16.11.17 – 23.12.17 & 04.04.18 – 15.04.18
Turné, 20.02.18 – 11.05.18

Med bl.a.: Ellen Hillingsø, Birgitte Raaberg, Henrik Koefoed, Karsten Jansfort

Ellen Hillingsø spiller den kendte og elskede revystjerne Liva Weel i denne forestilling, der fusionerer revy, kammerspil og teaterkoncert. Vi møder Liva som en kvinde, der insisterer på sin frihed – kunstnerisk såvel som personligt. På begge fronter oplever hun en opblomstring under krigen, da friheden er under pres. Sammen med PH skriver hun den ikoniske tekst til sangen Man binder os på mund og hånd og med de dobbelttydige linjer, der narrer både censuren og nazisterne, synger hun sig lige ind i danskernes hjerter.

Se turnéspillesteder og spilledatoer på turné og i Nørregade og læs mere om forestillingen her
Download skolemateriale 
her
Fag: Drama, musik, dansk og historie


Ondskaben

Turné, 19.03.18 – 18.04.18

Medvirkende: Claes Bang

Ondskaben er Jan Guillous personlige og rystende beretning om de forfærdelige mishandlinger han var udsat for som barn og ung. Monologen stiller skarpt på ondskabens anatomi – bliver man ond af at blive behandlet ondt? Eller kan man trodse daglig afstraffelse og ydmygelse og bevare godheden? Hvordan klarer man sig, når man kæmper mod en overmagt, uden at gribe til overmagtens uretfærdige midler? Og kan vold i visse situationer fungere som hævn og ligefrem forsvares?

Se turnéspillesteder og spilledatoer på turné og læs mere om forestillingen her
Download inspirationshæfte her
Fag: Dansk, samfundsfag


De lystige koner

Turné, 20.01.18 – 16.03.18
Nørregade, Store Scene, 23.03.18 – 26.04.18

Med bl.a.: Tom Jensen, Mette Horn, Camilla Bendix, Jesper Asholt, Kristian Halken, Lisbeth Gajhede, Asger Reher, Søren Hauch-Fausbøll, Sarah Juel Werner, Nicolaj Bjørn Andersen, Morten Brovn, Jacob Højlev, Thomas Dieperveen, Emil Blak Olsen

Mette Horn og Camilla Bendix spiller fruerne Fjord og Pagh; et par saftige borgerkoner i deres bedste alder. De formelig strutter af liv og lyst mens deres ægtemænd, spillet af Jesper Asholt og Kristian Halken, er en smule vindtørre. Så da den adelige levemand Falstaff, i Tom Jensens skikkelse, gør kur til dem begge på én gang, kribler det i dem. Falstaff er godt nok både afdanket og forarmet, men har stadig en vis charme i behold, som han selv nærer stor tiltro til. Under dække af at være fornærmede over, at Falstaff så skamløst forsøger sig hos dem begge, udsætter konerne ham for den ene morsomme og latterlige lærestreg efter den anden. De får god hjælp af den ivrige koblerske, Madam Rap (Lisbeth Gajhede), som også bestyrer intrigerne omkring komediens unge par, fru Paghs datter og en række mere eller mindre umulige og latterlige bejlere.

Se turnéspillesteder og spilledatoer på turné og i Nørregade og læs mere om forestillingen her
Download skolemateriale her
Fag: Dansk, drama og engelsk


Nøddebo Præstegaard

Turné, 25.11.17 – 23.12.17

Med bl.a.: Anders G. Koch, Ghita Lehrmann, Natalie Vallespir Sand, Klaus T. Søndergaard, Malene Mehlsen, Mathias Sprogøe Fletting, Lars Lønnerup, Josefine Tvermoes

Se eller gense historien om den frække, livlige Nicolaj og hans lærde brødre. De havde egentlig tænkt sig at bruge juleferien på at studere. Men Nicolaj lokker dem på andre tanker, så vejen går til Nøddebo for at besøge Pastor Blicher og hans kønne døtre, som Nicolaj straks forelsker sig i, begge to. Nicolaj sætter fut i præstegården og laver alverdens ulykker og tilbringer den mest vidunderlige jul man kan ønske sig.

Se turnéspillesteder og spilledatoer på turné og læs mere om forestillingen her
Fag: Drama og dansk

 

Skolepakker og priser til forestillinger i Nørregade

Kunstnerisk Laboratorium i forbindelse med Tamme tigre findes ikke og 4ever (inkluderet i billetprisen):
Efter forestillingerne får eleverne mulighed for at indfange og forstå de tusindvis af indtryk fra teatret i deres eget tempo og på deres helt egen måde gennem alt fra pap til piberensere og pailletter. Og tilbage i klasselokalet fungerer de kunstneriske eksperimenter som et konkret afsæt for en god og åben dialog omkring forestillingens tematikker, og det eleverne var særligt optaget af.

Skolemateriale:
Download skolemateriale til forestillingerne: De lystige koner og Liva på Folketeatrets hjemmeside, få optakt ved Folketeatrets kommunikationschef, Lotte Undén og se forestillingen.

Priser:
Peter Pan, Liva og De lystige koner:
Elever og lærere: 150, 125 eller 100 kr. pr. pers. alt afhængig af hvor tæt I sidder på scenen.

Tamme tigre findes ikke og 4EVER:
Elever og lærere: 40 kr. pr. pers.

Komedien hvor alt går galt, Ondskaben og Nøddebo Præstegaard
:
Varierende priser alt afhængig af spillestedet der spilles på.

Køb en hel sal på Folketeatret i Nørregade:
Invitér hele skolen til Peter Pan. På Store Scene har vi plads til 574 publikummer. En hel sal for børn og unge under 25 samt lærere koster 72.850,00 kr.

På alle bestillinger kommer der et fakturagebyr på 45 kr. og et forsendelsesgebyr på 25 kr. (ikke pr. billet!)

Ønsker du at modtage Folketeatret nyhedsbrev, så kan du tilmelde dig i bunden af hjemmesiden her.

This entry was posted in Pædagogisk Læringscenter and tagged , . Bookmark the permalink.

4 Responses to Folketeatrets forestillinger (alle)

  1. Paul says:

    Today, I went to the beach with my kids. I found a sea shell and gave it to my 4 year old
    daughter and said “You can hear the ocean if you put this to your ear.” She put the shell to
    her eaar and screamed. There was a hermit crab inside and it pinched her ear.
    She never wants to ggo back! LoL I know this is entirely off topic
    but I had to tell someone!

  2. k911tags.com says:

    You could cedrtainly see your skilps in the article
    you write. The world hopes for evewn more passionate
    writers such as you who are not afraid to say how they believe.
    All the time go after your heart.

  3. Stunning story there. Whaat happened after? Take care!

  4. Your style is very unique in cmparison to other fplks I have read stuff from.
    Many thasnks for posting when you’ve ggot the opportunity, Gueess I
    will just book mark this page.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *